Virkelystgaarden

Gammel Norsk Spælsau

Det største antal af de får jeg har er af racen Gammel Norsk Spælsau. Spælsau findes i to variationer i Dk. Der er Gammal Norsk spælsau og der er Farvet Spæl. Man kan lære meget mere om de to racer og deres variationer ved at læse artiklen fra Spælsau Nyt eller på hjemmesiden for Foreningen for Spælsau i Danmark.

Gammel Norsk Spælsau - GNS

Historien om Gammel Norsk Spælsau, Farvet Spæl og Spælsau (dem vi kender bedste i DK) er en smule snørklet og jeg vil her prøve at forklare forskellen på de 3 racer og hvorfor de ikke er samme race.

I 2010 begyndte man i Norge, hvor racerne stammer fra, at opdele racerne, da man modtog økonomisk støtte for at avle Gammel Norsk Spælsau, da den var den originale norske race. I flere "amter" (kaldet fylker) i Norge, havde man igennem mange år avlet specifik, da man ikke må flytte fårene over "amtsgrænserne". Det havde resulteret i den Farvet Spæl, som er en størrer version af GNS og uden horn (der er flere ting, der skiller dem, men remser ikke alle op her). Da man begynder opdeling opdeler avlerne sig også og i 2012 opstod foreningen for GNS (Landslaget for Gammal Norsk Spælsau) og FS. 

De spælsau, der kom til DK i 1980'erne var altså ikke opdelt, men kom fra forskellige "amter" ergo var det både FS og GNS, som landede i DK. Det betyder, at de spælsau vi har gående i DK i dag er en blanding af de 2 racer (altså krydsningsdyr under betegnelsen Spælsau).

I 2014 blev det muligt at få racegodkendt GNS (Gammel Norsk Spælsau) i Danmark og fra 2021 er det muligt at få racegodkendt FS (Farvet Spæl).

Da jeg første gang tog på racegodkendelsesdommer kursus i Norge i 2014 blev det meget klart for mig, at de Spælsau vi havde i DK ikke levede op til de originale racer i Norge og lige siden har jeg arbejdet intenst på at lave bedre dyr, som møder kravene for de 2 racer istedet for at være blandet.

Hvorfor ikke bare avle videre på krydsninger?

Først og fremmest er ulden på de danske spælsau virkelig dårlig. De filtre og fordelingen af underuld og dækhår er ofte med til en ringe uld. Ligelede har krydsningen givet for lange haler, store hoveder og en meget stor variation i udfaldet af lammene, som gør det svært at yde et ensartet produkt som man gerne ser i slagtelam på krogen. 

Så nu avler jeg målrettet på at lave de bedste dyr indenfor de forskellige racer. Fortrinsvis bliver det GNS dyr som kommer til at fylde i stalden fremover. Pt har jeg 35 racegodkendte får og ca 20 GNS gimmerlam. Målet er at have ren GNS i stalden.

Beskrivelse:

Hvis man gerne vil læse beskrivelsen af de 2 racer vil jeg anbefale man går på Foreningen for Spælsau i Danmark hjemmeside. 

Der har jeg forsøgt at beskrive de 2 racer og lægge billeder ind så man bedre kan se forskellen.

Farver:

GNS findes med mange forskellige sammensætninger af farver. Farverne og nuancerne kan opdeles i følgende grupper:

SORT (Ravnsort, brunsort, gråsort)

BRUN (rød, chokoladebrun, kamel, creme)

GRÅ/BLÅ (mørkegrå, grå, lysegrå (brunblå)

HVID (snehvid, cremehvid, brungul, beige) (FS må ikke være hvide)

ENGELSK BLÅ (dråber under øjet og melering af farven op af siden) Denne farve er tæt på at være udryddet i DK.

Den kraftigste farvenuance har lammene. Farven lysnes ofte med alderen, men kan dog også ændre sig fra år til år. Nogle dyr kan således holde farven.

F.eks. kan farven på dækulden ved nogle rødbrune lam efter et par år ændres til en lys silkeblank kannelfarve, medens andre mere holder en mørk brun farve.

Bundulden kan udmærket ændre sig fra f.eks. cremebrun til en mørkere brun nuance året efter.

Den klippede uld forekommer lysægte indenfor alle farver (også sort og brun!).

Dækhår og bunduld bar ofte samme grundfarve, men kan også have hver sin farvenuance eller farve.

GNS forekommer også i brogede farver.

VIRKELYST MÅL:

Arbejdet med racen og bibeholdelses af deres værdier er vigtigt i mit avlsarbejde. Får der ikke besidder disse kvaliteter bliver slagtet og ikke ført videre i avlen, da jeg mener, det er vigtigt at fastholde en sund stamme af denne fine race.

-læmninger: De skal være problemfrie og kunne klares selv. (dette selvfølgelig med forsæt af korrekt fodring og ingen andre komplikationer) levestærke lam og gode moderegenskaber samt god mælketilførsel.

-maveproblemer: De kan klare den skiftende vækst i naturen uden at dette skaber langvarig dårlig mave (her tales ikke om orm eller andre bakterier)

-tænder: at de ikke har skævt tandsæt, der påvirker deres føde indtag eller tilvækst (samt udseende)

-klove: at de har en fin klovstilling som ikke tilfører fåret gene eller på anden måde påvirker deres føde indtag.

-udseende: at deres haler og uld sætning ikke overskrider det alm eksteriøre bedømmelse

- uld: at de så vidt muligt kan fælde deres uld selv. Det er ønskeligt, at racen kan plukkes istedet for at de skal klippes en gang årligt.

-farver: at de bibeholder deres flotte faver og aftegn. (hvid skal ikke være den dominerende farve)

-patter: spæl kan have fire patter, men dette kan blive et problem. Jeg arbejder mod bipatter (de mange patter er fra et forsøg som blev udført i Norge længe inden racen kom til Danmark)